Et godt liv er en proces - ikke en tilstand

20 80 10 56

Bispebjerg Parkalle 23, 2400 København NV

 
Search
  • Susanne Gram-Hanssen

Dream-board som vejen til relevante, personlige mål.


SMART-mål og handleplan i projekt Dit Liv - Dit valg i 10. klasse i Vallensbæk. De unge var gode til at tage metoden til sig, og der blev lavet kreative dreambords.


Med udgangspunkt i elevens dream-board brugte vi de 5 grundspørgsmål og indkredsede det vigtige personlige budskab, der kom frem i collagen.


Dream-board førte til SMART-mål og konkrete handleplaner.


Her er baggrundsviden om SMART-modellen


Ifølge det teoretiske grundlag i tilværelsespsykologien har alle mennesker det ultimative ønske, at vi gerne vil leve et godt (nok) liv. Og den drøm er vigtig at have for øje – men det er samtidig et mål, som det umiddelbart kan være vanskeligt for nogle at se vejen til. Som TP-mentor er det derfor en vigtig opgave at støtte fokuspersonen i at bevare sin drøm og samtidig give støtte til at opsætte mindre og umiddelbart mere opnåelige mål. Herved vil fokuspersonen opleve små, men vigtige fremskridt mod det overordnede mål om at leve et godt (nok) liv.


Det er vigtigt at målet, peger hen imod det, fokuspersonen ønsker - og ikke er formuleret som noget han/hun vil væk fra eller vil undgå. For eksempel er et mål om at være sund - et mål ”hen imod”. Modsat er et mål om, at stoppe med at ryge et mål ”væk fra” det, fokuspersonen ikke længere ønsker.


Hjernen er indrettet således, at den ikke ”hører” IKKE – og hvis du fastholder dig selv i at stoppe med rygning, minder du dig hele tiden om at ryge. Hvorimod hvis du har et mål om at være sund, vil du blive mindet om noget positivt og motiveres til at træffe de sunde valg.


Vi anvender George T. Doran SMART model, som er et værktøj, der medvirker til at øge sandsynligheden for at de mål, du sætter dig rent faktisk opnås og fører til varige forandringer.

For nogle mennesker lykkes det at gennemføre målsætninger og større ændringer i deres liv, hvor de opnår en varig effekt, men for mange sker det ofte, at det du sætter dig for løber ud i sandet.


Erfaringerne viser, at når vi anvender SMART-modellens principper er vi langt mere tilbøjelige til at nå de mål vi sætter os. Vi indbygger nemlig dermed både en slags ansvarlighed i målet, men i høj grad også en øget indre tilskyndelse til at komme i mål.

SMART-modellen indeholder fem enkle krav, der er gode at anvende i formuleringen af et mål.


Forkortelsen SMART kommer fra de engelske betegnelser for principperne i modellen: Specific (Specifik), Measurable (Målbare), Achievable (Opnåelige), Relevant (Relevante) og Time-bound (Tidsbestemte). Den danske forkortelse SMORT har ikke den samme ”klang” som SMART og derfor anvendes den engelske forkortelse ofte i dansk sammenhæng, hvor Achievable ofte ”oversættes” til attraktivt, eller ”ansvarlig” / ”accepteret” for at få et ”A” ind i modellen.

Målet, som beskrevet ovenfor, ”at være sund”, er som du sikkert har bemærket, derfor ikke et SMART mål. Se mere herom nedenfor.

Specifikt

Som TP-mentor støtter du fokuspersonen i at formulere et tydeligt, veldefineret og afgrænset mål. Det skal formuleres på en måde, så fokuspersonen og du er klar over, præcis hvad der refereres til, og hvad der skal opnås. Det kan være fint med en uddybende beskrivelse. Et afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Hvad er det helt præcis/konkret du gerne vil opnå?

Målbart

Din fokusperson har brug for at have et klart og tydeligt billede af hvornår han/hun er i mål. Det må kunne dokumenteres, at målsætningen er opnået og at ændringerne er indtrådt. Ellers bliver det langt mere sandsynligt, at fokuspersonen slækker på kravene undervejs - eller lige lader en deadline skride. Et afklarende spørgsmål i forhold til at gøre en målsætning målbar kan være: Hvordan ved du, om ændringerne er indtrådt?

Attraktivt

Dette krav handler om at skabe klarhed over hvordan og hvorfor målsætningen er attraktiv. Når ting spidser til, kan det være svært at holde en motivation oppe, Indre motivation er en langt stærkere drivkraft end ydre tilskyndelse eller frygt Et afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål accepteret kan være: Hvorledes giver målet mening for dig selv og evt. andre involverede?

Realistisk

Der skal være en realistisk sammenhæng mellem din målsætning og virkeligheden. Man kan let have mange eller store målsætninger på en ønskeliste. Man kan for det meste ikke snyde realiteterne og fokuspersonen risikerer helt at miste momentum, hvis målet er urealistisk stort. Erfaringen viser at små skridt er vejen frem.

Et afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål realistisk kan være: Hvordan er dine ressourcer i forhold til at nå målet (personlige kompetencer, tid, økonomi,…)?

Tidsbestemt

Det skal fremgå helt klart, hvornår der er deadline for opnåelsen af målet, da det i modsat fald bliver alt for let at udskyde målet. Et afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål tidsafgrænset kan være: Har du en præcis (og realistisk) deadline (dato/tid) for hvornår dit mål skal være nået?


Prøv at se forskellen på disse to mål:

A: Jeg vil være sund

B: Jeg vil deltage 6. km motionsløb i august næste år og være i stand til at løbe på en tid under 28 minutter.

Mål A: er et mål henimod det som ønskes men det er hverken Specifikt, Målbart eller tidsbestemt.

Mål B derimod opfylder både kravet om at været et mål hen imod det ønskede resultat samt de 5 krav til et SMART-mål – under forudsætning af at de 28 minutter er realistisk for pågældende person.


Vores mål igennem livet forandrer sig, og det er vigtigt at give plads til, at målet kan ændre sig fra gang til gang i et mentorforløb, men samtidig er det godt at følge op på de mål fokuspersonen har sat sig sidste gang.




14 views